Hauchsvej, Frederiksberg

Professionel taksering af skader i forbindelse med kloakarbejde

 

Boddum Consult har været taksator på en forsikringssag på Frederiksberg, hvor ulovligt kloakarbejde og en lang række skader skulle gøres op på en klar og overskuelig måde, der gjorde det muligt for kunden at føre en sag.

Ejendommen på Hauchsvej er en flot og klassisk ejendom på det indre Frederiksberg, der er blevet ombygget til fire store ejerlejligheder.

En ulovlig installation

I forbindelse med ombygningen til ejerlejligheder forestod en hovedentreprenør alt kloakarbejdet sammen med det øvrige arbejde. Imidlertid er dette kloakarbejde udført uden autorisation. Det betyder, at den samlede kloakinstallation til ejendommen er ulovlig, og derfor skulle laves om.

Forsikringen dækker ikke ulovligt udført arbejde, men alene skader, hvilket der i dette tilfælde også var. Boddum Consult agerede taksator i forbindelse med vurderingen af skader på kloakinstallationerne. For at afdække antallet og omfanget af skader og mangler på kloaksystemet har vi fået foretaget en komplet TV-inspektion.

Boddum Consult har stor ekspertise i at håndtere og opgøre skader samt afdække, hvad der dækkes af forsikringen og hvad der ikke gør.

Grundig afdækning og taksering

Efter afdækning af skaderne på Hauchsvej med en komplet TV-inspektion, har Boddum Consult gjort skaderne op og takseret dem. Det har dannet grundlag for, at kunden kunne føre en sag. Under hele forløbet har Boddum Consult haft tæt kontakt til kunden, idet vi altid vægter det højt, at kunden føler sig godt orienteret om processen og om, hvad der skal ske.

|
”Under hele forløbet har Kim Boddum holdt tæt kontakt, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre samarbejdspartner. Jeg vil ikke tøve med at anbefale Boddum Consult.”

Lars Normann, Normann Ejendomme

 

Boddum Consults taksering har endvidere dannet grundlag for, at forsikringsselskabet har kunne føre en sag imod både entreprenøren og rådgiveren, idet der ikke burde være skader på installationer, der blot er et år gamle.

Efter at Boddum Consult har afdækket og opgjort skaderne, er banen desuden beredt for, at der kan laves et nyt – denne gang lovligt – spildevands- og regnvandssystem samt dræn til ejendommen på Hauchsvej.