Forsikring

Professionel taksering af forsikringssager

Med Boddum Consult som taksator får du som forsikringsselskab en kompetent taksering af forsikringsskader inden for kloak og afløbsinstallationer.

Professionel taksering af forsikringsskader på kloak og rør

Boddum Consult takserer forsikringsskader, som er opstået på rør, kloak og spildevandsledninger i boligejendomme og erhvervsvirksomheder. Skaderne kan f.eks. være opstået som følge af alder, skadedyr eller skybrud, og det er afgørende at få kompetent skadestaksering.

Boddum Consult har mange års ekspertise inden for kloakområdet og har indgående erfaring som taksator af rør- og spildevandsledninger. Vi samarbejder med en række forsikringsselskaber om takseringen – især på vegne af kunder som ejendomsselskaber og virksomheder.

Kontakt Boddum Consult for taksering af forsikringsskader inden for kloak, rør og afløb.

Boddum Consult - Professionel taksering af forsikringsskader på kloak og rør
Boddum Consult - Vi gennemgår skaderne og følger op på udbedringen

Vi gennemgår skaderne og følger op på udbedringen

Boddum Consult sikrer en effektiv og kompetent sagsbehandling og taksering af rørskader og skader på kloakledninger, så din forsikringskunde hurtigt kan blive hjulpet. Vandskader, sammenbrud på ledningerne eller rotteangreb kan være bekostelige og have mange ubehagelige følgevirkninger som for eksempel skjulte skimmelangreb, fugt og råd i ejendommen.

Med professionel taksering sikrer Boddum Consult, at den skadelidte kunde får en god service, og at ejendommens beboere hurtigt får mulighed for at få udbedret skaderne.

Boddum Consult kan også vurdere strid om ledningsejerskab i forbindelse med forsikringsskader: Hvem har brugsret, hvem er ledningsejer, og hvem har ret til udledningen af spildevand. Vi kan også træde til som mægler og konsulent ved eventuelle uoverensstemmelser i forsikringssager mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren.

Boddum Consult rådgiver desuden om renovering og vedligehold af kloak, afløb og spildevand for at sikre ejendommen mod fremtidige skader.

Taksering og udbedring af kloak-, rør- og ledningsskader

Ved takseringen besigtiger vi bygningen, rørskaderne og kloakledningerne, gennemgår og takserer forsikringsskaderne og følger op med tilsyn på selve udbedringsarbejdet. Direktør og ejer Kim Boddum har selv arbejdet inden for kloakområdet gennem 20 år og er kloakmester med omfattende erfaring med entreprenørarbejde, projektstyring og rådgivning.

Boddum Consult kommunikerer med dig som forsikringsselskab, blandt andet ved Scale Point.

Fugtskader og skimmel

Skimmelsvamp og fugtskader i bygningen opstår ofte som følge af rørskader, kloakskader eller oversvømmelse, og det kan være en afgørende omkostning ved forsikringsskaden. Boddum Consult har indgående kendskab til fugt- og skimmelangreb og gennemgår ved takseringen også dette område. Det kan være nødvendigt at handle hurtigt efter vandskaden, så skimmelangrebet ikke når at få fat.

Boddum Consult sørger for at måle fugtniveauet og gennemgår bygningens lag, for eksempel i væggene, for at sikre en fyldestgørende taksering af forsikringsskaden.

Rotteskader og angreb på rør og ledninger

Rotteangreb på rør og kloakker er i stigning på grund af de seneste års milde vintre og større rottebestande samt ved det generelle manglende vedligehold af afløbssystemerne, som også giver gode betingelser for rotter. Ved taksering af forsikringsskader som følge af rotter ser Boddum Consult blandt andet på, om rør og ledninger er intakte, om alle riste og afløb er skruet forsvarligt fast, og om der er monteret rottespærre.

Boddum Consult rådgiver også om højvandslukker og rottespærre.

Boddum Consult - kompetent taksering

Få en kompetent taksering

Vælg Boddum Consult som taksator på din forsikringsskade og få:

  • Mange års ekspertise
  • Effektiv og kompetent sagsbehandling
  • Indgående kendskab til fugt og skim­mel
  • Tjek for rotter
  • Opfølgende planer
  • Vurdering af mulighed for regres